Ledige stillinger

Lagermedarbejder med teknisk flair og snilde.

Bliv en del af vores tætte team i en mindre virksomhed med stor ekspertise og faglig viden.

Har du elektrisk viden, mekanisk indsigt og lyst til at blive vores nye lagermedarbejder, så er vi klar til at investere i dig som vores nye kollega.
Vi søger en lagermedarbejder med teknisk flair og snilde, som har erfaring med at skrue i motorer og ikke er bange for el. Samtidig skal du have en interesse i at tale med kunder.

 

Hvem er vi
Pratec Group er et skandinavisk handelshus. Vi er privatejet med hovedkontor i Fredericia og har et datterselskab i Norge. Vi sælger et bredt sortiment inden for PRAMAC generatoranlæg fra 1-3360 kVA, LIFTER transportmateriel, TEA stillads og elhejs samt WORTEX dykpumper. Vi sælger hele vores produktprogram til det skandinaviske marked via vores professionelle forhandlernetværk.

Dine ansvarsområder:

  • Lagerhåndtering, herunder service og reservedele
  • Teknisk support
  • Tilpasning og evt. ombygning af generatorer
  • Serviceorienteret rådgivning til kunder
  • Kontakt til internationale leverandører
  • Prissætning og dimensionering af generatoranlæg – efter kyndig oplæring

Din baggrund:

  • Elektrisk/mekanisk baggrund eller interesse
  • Hænderne skruet rigtigt på
  • Godt kendskab til elektromekaniske maskiner
  • Overblik, systematik og struktur til at holde styr på mange sideløbende sager
  • Selvstændig og effektiv
  • IT-flair og gerne erfaring med ordrebehandling med brug af forskellige IT-værktøjer
  • God økonomisk forståelse og sans for tal – du kan hurtigt beregne en pris
  • Beherske dansk og engelsk i skrift og tale
  • Mødestabil og ansvarsbevidst

Vi forventer, at du har kørekort og truckcertifikat eller lyst til at erhverve truckcertifikat.

Ansættelse:

Du tilbydes ansættelse med hurtig opstart. Grundig oplæring af dygtig og erfaren kollega. Fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer.
Vær opmærksom på at vi afholder samtaler løbende og lukker processen, når vi har fundet den rette kandidat.

Ansøgning samt CV sendes til administrerende direktør Uffe Pedersen på upe@pratec.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

tandhjul

HVEM ER VI?

PRATEC GROUP ApS er et skandinavisk handelshus, som sælger hele vores produktprogram til det Skandinaviske marked via vores meget professionelle forhandler-netværk.

Pratec Group

Kontakt os

Karetmagervej 17A
DK-7100 Fredericia

+45 7027 5050

pratec@pratec.dk